Nettet er en jungle. Jeg ved, hvor slangerne bor.

Jeg har bygget hjemmesider og webshops i over 16 år. Jeg fører jer igennem og passer på siden bagefter.

Dem jeg har hjulpet godt igennem junglen

Siden er stadig under opbygning25 cases mere på vej

Sort-hvidt portræt af Marianne Stein i mørk fløjlsjakke

Anders har nu igennem syv år været min wingman, som jeg altid har haft 100 % tillid til.

Marianne Stein Privatpraktiserende socialrådgiver, journalist, debattør og forfatter

Jeg bygger hjemmesider og webshops

Hjemmesider

Jeg tegner ikke en streg, før jeg har spurgt jer ud. Hvorfor gør I, som I gør? Hvem er jeres bedste kunde? Ud fra jeres svar bygger jeg en side, der passer til den måde, I arbejder på.

Så tegner jeg et udkast. I retter i tegningen, mens det stadig er let at flytte en væg. Når siden står færdig, får I nøglerne og en gennemgang af, hvordan I selv skifter tekst og billeder.

Hvilket system skal siden bygges i? Det svarer jeg først på, når jeg kender jer. Jeg bygger i WordPress, Webflow, Framer og Astro, og nogle gange laver jeg et system fra bunden. Valget afhænger af, hvem der skal rette i siden, og hvad den skal kunne om fem år.

Webshops

En webshop er en butik, der har åbent, mens I sover. Før jeg sætter varer på hylderne, spørger jeg: Hvad køber jeres kunder sammen? Hvor fortryder de og lukker fanen?

Jeg sætter betaling og fragt op, og I får en kort guide til at lægge nye varer ind, så I selv kan fylde hylderne.

Butikken bygger jeg i Shopify, WooCommerce eller et andet system. Det vælger vi sammen ud fra, hvad butikken skal kunne, og hvem der skal passe den til daglig.

En hjemmeside står sjældent alene

Jeres kunder møder jer også på visitkortet, i indbakken, på messen og på Facebook. Jeg sørger for, at det hele ligner jer, og I har kun én at ringe til.

Sådan foregår det

Uanset om I skal have en hjemmeside, en webshop eller et nyt logo, foregår det på samme måde.

  1. Vi tager en snak

    I fortæller om jeres forretning, og jeg spørger ind. Hvorfor gør I, som I gør? Hvem ringer til jer?

  2. I får en plan og en fast pris

    Ud fra snakken skriver jeg, hvad siden skal kunne, og hvad den koster. Prisen ændrer sig ikke undervejs.

  3. Jeg går i gang

    I er med hele vejen. Jeg viser jer arbejdet, mens det bliver til, og spørger, når der er noget at vælge. Så skaber vi den røde tråd sammen. Stikker noget af, skal jeg nok råbe højt.

  4. I godkender

    Det er først færdigt, når I er tilfredse. Bagefter passer jeg på det.

En hjemmeside tager typisk 4-6 uger

“Anders tog styringen, så jeg ikke skulle bruge unødig tid på detaljer, men stadig var med hele vejen.”

Christian Rubin Nielsenstifter, Rubico

Når siden er færdig, passer jeg på den

En hjemmeside er lidt som en bil. Den skal til eftersyn, også når den kører fint. Jeg holder den opdateret og retter fejl, før jeres kunder opdager dem. Ringer I hver uge, er det fint. Hører jeg aldrig fra jer, passer jeg stadig på den.

299 kr.om måneden

Til mindre virksomheder som tømreren eller klinikken, hvor kunderne bruger siden til at finde jer og ringe.

  • Backup hver dag
  • Sikkerhedsopdateringer
  • Går siden ned, får jeg besked og retter den
  • Cookiebanner, der følger reglerne

650 kr.om måneden

Til virksomheder, hvor flere og flere kunder finder jer på nettet. Så skal siden kunne følge med, og I skal kunne se, hvor mange der kommer.

Alt i Basis, plus

  • Firewall og antivirus
  • Siden åbner typisk 40-60 % hurtigere
  • Statistik, hvor I selv ejer data
  • Billedtekster, som Google kan læse
  • Jeres eget nyhedsbrevsmodul, uden grænse for modtagere

1.500 kr.om måneden

Til webshops og større virksomheder, der sælger gennem siden hver dag, også til kunder i udlandet.

Alt i Pro, plus

  • Avanceret caching: siden ligger klar på servere tæt på jeres besøgende, så den åbner hurtigt, også i udlandet
  • Jeres egen videohosting, så videoerne på siden matcher jeres brand
  • Siden lever op til Googles krav til hastighed
  • En rapport hver måned
Vælg Basis

“Han er altid tilgængelig, altid positiv og leverer hurtigt på alle opgaver.”

Christian Munch, medstifter af Propvision

Rettet: 0

Sådan har jeres side det

Det her overblik får I med serviceplanen. Tallene er et eksempel.

Besøgende

Med i Pro og Premium

I dag

40

+11 % mod i går på samme tid

Sidste 7 dage

376

-3 % mod ugen før

Sidste 30 dage

1.796

+14 % mod de 30 dage før

Sidevisninger

3.612

2 sider pr. besøg

Besøgende pr. dag

Sidste 30 dage

Mest læste sider

  1. 1Forside1.402
  2. 2Køkkener578
  3. 3Kontakt287
  4. 4Om os213
  5. 5Priser194

Hvor de kommer fra

  • Direkte49 %
  • Google43 %
  • Bing4 %
  • LinkedIn2 %
  • DuckDuckGo1 %

Enheder

  • Computer65 %
  • Mobil35 %

Drift

Jeg tjekker sidenTjekket lige nu

Backup

Sidste backup i nat kl. 03.10

30 backups gemt

Oppetid

Oppe 100 % af tiden

Sidste 30 dage, tjekkes hvert 30. minut

Opdateringer

Alt er opdateret

4 lagt ind, heraf 1 sikkerhedsrettelse

HvorvilIgernefindes?

Og ved I selv, hvor jeres kunder hænger ud? Træk i magneten, og find dem.

Så kommer der flere ind ad døren

Folk ser jer på Google, i ChatGPT, på de sociale medier og i indbakken. Uden en plan forsvinder de fleste igen.

Vælg en kanal

Til jer, der vil findes, når kunderne søger efter det, I laver.

  • Google Virksomhedsprofil: jeres boks på Google Maps med åbningstider, billeder og anmeldelser
  • Siden skrevet efter de ord, jeres kunder søger på
  • Google Ads: annoncer øverst i søgningen, hvis I vil nå flere hurtigt

Til jer, hvis kunder spørger ChatGPT, før de spørger Google.

  • GEO: I bliver nævnt der, hvor flere og flere søger i dag, i ChatGPT og Gemini
  • Struktureret data: siden fortæller ChatGPT og Gemini, hvem I er, og hvad I laver
  • Jeres oplysninger er ens på Google, siden og Facebook, så ChatGPT ikke er i tvivl om jer

Til jer, hvis kunder følger med på Facebook.

  • Opslag og grafik, der ligner resten af jer
  • Annoncer til folk, der ligner jeres kunder
  • Meta Pixel på siden, så I kan vise annoncer til dem, der allerede har kigget forbi

Til jer, der har noget at vise frem.

  • Billeder og opslag i samme stil som siden
  • Facebook og Instagram deler annoncesystem, så én kampagne kan køre begge steder

Til jer, der sælger til andre virksomheder.

  • Opslag og grafik til jeres virksomhedsside
  • LinkedIn Insight Tag: I kan se, hvilke slags virksomheder der besøger siden

Til jer, der vil holde kontakten med dem, der allerede kender jer.

  • Jeres eget nyhedsbrevsmodul, uden betaling pr. modtager
  • Velkomstflow: de første mails går ud af sig selv, når nogen melder sig til
  • Tilmeldingsformular på siden, der følger GDPR
Lad os tage en snak

Hvad koster det?

Det kommer an på, hvad I har brug for. En side til en tømrer og en webshop med 500 varer er to forskellige opgaver. Derfor starter vi med en snak om jeres behov og jeres budget, og så finder vi sammen frem til det, der passer til begge dele.

Hvad vil I have en pris på?

Lad os tage en snak

Efter vores snak får I jeres faste pris på skrift.

WEBVEN

Vælg til venstre



    I alt

    ekskl. moms

    WEBVEN

    Lad os tage en snak

    Skriv, hvordan jeg får fat på jer, så ringer eller skriver jeg tilbage.

    Vil I hellere selv vælge et tidspunkt? Find en tid i kalenderen

    Tak for beskeden

    Jeg ringer jer op inden for en arbejdsdag.

    Anders smiler og sidder ved et bord med sin telefon i hænderne.

    Hej, jeg hedder Anders

    Jeg har arbejdet med hjemmesider, webshops og grafik i over 16 år, de sidste otte som Webven. Jeg driver selv virksomhed, så jeg kender hverdagen med hundrede ting at tænke på.

    Derfor stiller jeg mange spørgsmål i starten. Hvorfor gør I, som I gør? Hvem er jeres bedste kunde? Ud fra svarene bygger jeg siden.

    Når I ringer, er det mig, der tager den. Er der noget, jeg ikke er bedst til, henter jeg en, der er. I har stadig mig at ringe til.

    Fra Aalborg, for hele Danmark.

    Spørgsmål, I måske går med

    Har I stadig spørgsmål, så skriv eller ring til mig.

    Hvad koster en hjemmeside?

    Det kommer an på, hvad den skal kunne. Derfor starter vi med en snak om jeres behov og jeres budget. Bagefter får I en fast pris på skrift, og den ændrer sig ikke, medmindre I selv beder om mere.

    Hvor lang tid tager det?

    En hjemmeside tager typisk 4-6 uger fra jeres ja, til den er i luften. Det, der oftest trækker ud, er tekster og billeder. Har I dem klar, går det hurtigere.

    Hvad hvis vi ikke ved, hvad vi vil have?

    Det er helt fair. Det finder vi ud af på første møde. Jeg stiller spørgsmålene, og I svarer, så godt I kan.

    Ejer vi selv siden?

    Ja. I køber selv domænet og webhotellet, og jeg hjælper jer hele vejen. Så står det hele i jeres navn, og vælger I en dag en anden, tager I det hele med.

    Kan kunderne finde os på Google?

    Jeg finder ud af, hvad jeres kunder søger efter, skriver siden efter det og sørger for, at Google kan læse den. Hvor meget mere der skal til, afhænger af jeres branche og jeres konkurrenter. Jeg lover ingen førsteplads. Jeg sætter jer godt i gang, og så ser vi sammen, om der skal mere til.

    Kan vi selv rette tekst og billeder?

    Ja. Når siden er færdig, viser jeg jer, hvordan I gør, og I får en kort guide. Vil I hellere have, at jeg gør det, så ring.

    Hvad koster det at holde siden kørende?

    Serviceplanen koster fra 299 kr. om måneden uden binding. Så tager jeg backup hver dag, holder siden opdateret og holder øje med den. Webhotellet køber I selv hos et firma, der kun laver det. Jeg tjener ikke på det, og jeg hjælper jer med at sætte det op.

    Kan du overtage vores nuværende side?

    Ofte, ja. Først kigger jeg den igennem. Er den sund, retter jeg det, der ikke virker, og passer på den. Er den ikke, siger jeg det ærligt.

    Kan én person klare det hele?

    Jeg står for jeres projekt fra start til slut, og det er mig, I ringer til. Kræver opgaven noget, jeg ikke er bedst til, henter jeg en specialist ind.

    Hvad skal vi selv levere?

    Tekster og billeder, hvis I har dem. Har I ikke, finder vi ud af det sammen på første møde.

    Fortæl mig om jeres forretning

    Ring, skriv eller find en tid i kalenderen. Jeg vender tilbage inden for en arbejdsdag.

    Trin 1 af 3

    Hvad kan jeg hjælpe med? vælg gerne flere

    Tak for beskeden

    Det sker der nu

    1. Jeg tager kontakt til jer inden for en arbejdsdag.
    2. Vi snakker om jeres forretning. Det er gratis og uden binding.
    3. I får en plan og en fast pris på skrift.
    Navn
    Telefon eller mail
    Firma
    Ydelser
    Besked
    Vil I hellere booke et møde direkte?